Fra godt til virkelig godt dansk
Har du bestået Danskuddannelse 3 og ønsker at udvikle dit danske endnu mere? Så er dansk på studieprøveniveau måske noget for dig.
Mål med undervisningen
På et studieprøvehold arbejdes der i dybden med både sprog og indhold. Formålet med undervisningen på et studieprøvehold er, at du lærer at udtrykke dig sprogligt nuanceret såvel mundtligt som skriftligt, med en meget høj grad af korrekthed. Derudover er det et mål, at du kan deltage i den danske samfundsdebat og dygtiggøre dig til at klare en videregående uddannelse eller et arbejde på lige fod med danskere. Du vil opnå bred viden om det danske sprog og danske forhold. Du vil blive i stand til at anvende sproget relevant i stort set alle sammenhænge mundtligt som skriftligt. Og du vil lære at argumentere og forholde dig selvstændigt og ræssonerende til et stof.
Tid og sted
Vi har mulighed for at undervise på alle tidspunkter formiddag, eftermiddag, aften og weekend alt efter behov og ved minimum 10 kursister.
Pris
Hvis du har udenlandsk statsborgerskab, bor i Danmark og har et dansk CPR-nummer, er undervisningen gratis. Den kommune, du bor i, betaler danskundervisningen.
Eksamen
Du kan gå til eksamen i Studieprøven sommer og vinter, vær opmærksom på tilmeldingsfristerne.
Gebyr for studieprøven er kr. 627 for den skriftlige prøve og kr. 627 for den mundtlige prøve. I alt kr. 1254 for hele Studieprøven.
Studieprøven giver adgang til GIF og HF og de fleste videregående uddannelser, dog afhængig af dit karaktergennemsnit på Studieprøven og de øvrige adgangsbetingelser på uddannelserne.
Kontakt
Roskilde
Uddannelseskonsulent
Hans-Jørgen Mikkelsen
Mobil: +45 41 73 81 08
E-mail: hjm@clavis.org
Greve
Uddannelseskonsulent
Ann-Lisbeth Andersen
Mobil: +45 41 73 81 23
E-mail: ala@clavis.org


