Brancheforløb er specielt tilrettelagte undervisningsforløb rettet mod bestemte brancher. Hensigten med et brancheforløb er:
- at give kursisterne indsigt i en bestemt branche
- at kursisten tilegner sig en relevant, fagspecifik terminologi
- at sætte kursisten i stand til tage en uddannelse inden for den relevante branche
- at kursisten får forudsætninger for at blive selvforsørgende og få job inden for branchen.
- at sætte kursisterne i stand til at bestå Prøve i Dansk 2 eller Prøve i Dansk 3
Målgruppe
Brancheforløbet er tilrettelagt for kursister, der går på de sidste moduler af Danskuddannelse 2 (DU2) og Danskuddannelse 3 (DU3), endvidere for kursister, som er interesserede i området og/eller har erfaringer fra hjemlandet inden for området.
Det er en forudsætning, at kursisterne modtager introduktionsydelse eller dagpenge.
Indhold
Kursisterne undervises på CLAVIS samtidig med, at de er i praktik på en arbejdsplads inden for branchen. På CLAVIS modtager en kursisten en danskuddannelse, DU2 eller DU3. Samtidigt bliver de undervist i brancherelaterede emner, terminologier og begreber, der understøtter undervisningen på deres kommende uddannelsesinstitution.
Antal timer
Brancheforløbet er på 30 ugentlige timer. Kursisterne undervises tre dage om ugen og er i praktik to dage om ugen. I Greve består undervisningen af 9 ugentlige lektioner samt op til 6 lektioners Studiecenter, i Roskilde består undervisningen af 9 lektioner samt op til 9 lektioners Studiecenyer. Der undervises mandag til onsdag.
Undervisningen knytter sig til praktikforløbet, hvor der er afsat tid til to hele arbejdsdage om ugen.
Forløbet tilrettelægges af CLAVIS i samarbejde med kommuner og jobcentre, samt de relevante uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser inden for brancherne.
Kontakt
Roskilde
Afdelingschef
Pernille Helena Rasmussen
Tlf.: +45 41 73 81 12
Mail: phr@clavis.org
Greve
Chefkonsulent
Jacob Madsen
Tlf.: +45 40 60 53 99
Mail: jam@clavis.org


