København - Greve - Roskilde
Bliv bedre til at læse, skrive og stave på dansk
Læse- og skrivekurset er for både danskere og udlændinge, der allerede taler og forstår dansk rimeligt godt, men som ønsker at blive bedre til at skrive, læse og stave på dansk. Undervisningen er gratis.
Hvad arbejder vi med
Læse- og skrivekurset (også kaldet FVU – Forberedende VoksenUndervisning) er en voksenuddannelse med 4 trin. På alle trin arbejder vi med læsning, stavning og skrivning (herunder IT).
På trin 1 fokuserer man på stavning af lette ord og læsning og skrivning af helt korte tekster.
På trin 2 inddrager man korte hverdagstekster, og man arbejder med læsning og skrivning.
På trin 3 arbejder man videre med grammatikken, og man læser forskellige typer af tekster og arbejder med at udtrykke sig.
På trin 4 arbejder vi primært med skriftligt dansk, og der skrives tekster med fagligt indhold. trin 4 kan være studieforberedende eller understøtte dig, der allerede studerer. Det kan dygtiggøre dig, der som ansat skal skrive en længere, faglig rapport.
Inden kurset begynder bliver du testet for at se, om FVU er det rette tilbud til dig, og for at se hvilket trin du skal begynde på.
Varighed
Hvert trin er 40-80 lektioner. Det er muligt at deltage på samme trin flere gange.
Tid og sted
CLAVIS underviser i FVU - læse, skrive og stave kurser i vores afdelinger i København, Greve og Roskilde og på mange virksomheder. Undervisningen kan foregå om dagen eller om aftenen. Der er undervisning en eller to gange om ugen. Du kan starte hele året.
Pris
FVU er gratis for alle voksne. Hvis du arbejder, kan virksomheden søge SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte, for de arbejdstimer, som den/de ansatte bruger til FVU-kurset.
Sådan tilmelder du dig
Kontakt en af vores FVU konsulenter og lav en aftale om screening. En screening er en kort test, hvor vi finder ud af, hvilket trin du skal starte på.
Greve
FVU-konsulent
Birgit Birch Henriksen
Tlf.: +45 43 97 87 05
Mobil: +45 22 40 29 99
E-mail: bbh@clavis.org
Roskilde
FVU-konsulent
Inge Evon Deckers
Mobil: +45 41 73 81 06
E-mail: ied@clavis.org
København
Kursuskoordinator
Ann-Lisbeth Andersen
Mobil: +45 41 73 81 23
E-mail: ala@clavis.org


