Danskuddannelser: DU1, DU2 og DU3

Holdstart:

Lyngby:

  • Morgenhold starter den 28. september kl. 9.00. Undervisning 2 gange om ugen tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.30.
  • Aftenhold - online begyndere: starter den 28. september. Undervisning 1 gang om ugen torsdag kl. 17.00-19.00.

 

Roskilde: Kontakt os for nærmere information om næste holdstart.

Er du ny i Danmark, har du ret til gratis danskundervisning. CLAVIS sikrer, at du får tilbudt den danskuddannelse, som passer bedst til dig - enten DU1, DU2 eller DU3.

Formål
Danskuddannelsen har til formål at give dig de nødvendige forudsætninger for at klare dig i job, i uddannelse og som borger i Danmark.

Alle tre danskuddannelser er opdelt i moduler, der afsluttes med en test. De første to moduler er tilrettelagt med særlig vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber, så du hurtigt kan gøre dig forståelig på dansk.

Målgrupper
Danskuddannelse er et tilbud til alle nytilkomne voksne udlændinge, der har opholdstilladelse og fast, lovligt ophold i Danmark.

Kom godt fra start
Før du starter din danskuddannelse på CLAVIS, inviterer vi dig til en visitationssamtale og en test for at finde ud af, hvilken af de tre danskuddannelser, der er den rigtige for dig, og på hvilket modul du skal starte.

Når du starter på CLAVIS, vil du modtage al relevant information og vejledning om din danskuddannelse - herunder om den tidsmæssige ramme for din undervisning, om modultest og prøver osv.

Hvor og hvornår?
Du kan lære dansk i CLAVIS' lokaler i Roskilde og Lyngby, samt på uddannelsesinstitutioner - eksempelvis RUC - og på en række større virksomheder. Undervisningen kan foregå formiddag, eftermiddag, aften eller weekend.

Gratis
Danskuddannelsen er gratis for dig, der af din hjemkommune er henvist til danskuddannelse.

Internationale medarbejdere og studerende, der tilmelder sig danskuddannelsen efter 1. juli 2017, vil - iht. gældende lov - blive opkrævet et depositum på 1.250 kr.

Depositummet tilbagebetales, når du har bestået modultesten, eller du kan vælge at få depositummet overført til næste modul.

Depositummet tilbagebetales senest, når du har afsluttet din danskuddannelse med den afsluttende prøve.

Kontakt

Roskilde
Uddannelseskonsulent
Hans-Jørgen Mikkelsen
Mobil: 41 73 81 08
E-mail: hjm@remove-this.clavis.org

Lyngby
Pædagogisk afdelingsleder
Pernille Hvalsøe Kjær
Tlf.: 22 40 29 99
E-mail: phk@clavis.org

RUC
Kursuskoordinator
Jo Ebert Håkonsson
Mobil: 41 73 81 17
E-mail: jeh@clavis.org 

 

 

Brug af cookies på clavis.org

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer og de giver os viden om dit brug af siden. Vores cookies bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Vi bruger en cookie for at huske dit valg.

Læs vores cookie- og privatlivspolitik