Foretrækker du fleksibilitet og bekvemmelighed – her er fordelene ved onlineundervisning

Er der én ting, vi har lært af Corona, så er det, at onlineundervisning er kommet for at blive. CLAVIS har længe før Corona tilbudt vores kursister onlineundervisning, da vi ved, at det kan være en fordel for mange. Og selvom det er individuelt, hvorfor kursisterne vælger onlineundervisning, så har vi her listet fem gode grunde til, hvorfor onlineundervisning kan være et godt valg:

 

  • Fleksibilitet – dette er nok den største grund til at vælge onlineundervisning. Du kan modtage undervisning dér, hvor du er. Det kan være, at du ikke kan nå fra arbejdet inden undervisningen begynder og vælger at modtage undervisning fra kontoret. Det kan også være, at du rejser meget, og derfor ønsker at modtage undervisning fra hotelværelset. Desuden er der mange småbørnsforældre, som ikke kan få passet børnene, som i stedet deltager i onlineundervisning hjemmefra.


  • Uforstyrret gruppearbejde – de såkaldte ’breakout-rooms’ er en god mulighed for gruppearbejde, da du kun er sammen med din gruppe, og ikke er generet af udefrakommende støj. Med ’breakout-rooms’ kan det foregå på en mere uforstyrret og intim måde end, når det foregår i et klasselokale, hvor der er en anden form for summen og liv. Så er man til ro og fuldt fokus i gruppearbejde, så kan onlineundervisning være en god idé.


  • Gense undervisningen – når man lærer nyt er det godt, at få ting gentaget, og når du modtager onlineundervisning, så har du mulighed for at gense alle lektioner. Dette gælder også, hvis du har været forhindret i at deltage i onlineundervisningen. Dermed kan du være sikker på, at du ikke går glip af viden og samtidig være godt klædt på til både næste lektion og selve eksamen.


  • Spar transporten – måske bor du ikke i nærheden af et sprogcenter, eller også vil du bare gerne hurtigt kunne være hjemme efter, du har haft onlineundervisning. Uanset hvad du er til, så sparer du tiden på landevejen eller i offentlig transport, og kan hurtigt hoppe fra skærm til sofa.


  • Bekvemmeligheden – Lad os nu bare være ærlige, at det kan noget, når man sidder og arbejder eller studerer i hyggesokker og joggingbukser, og kan drikke sin yndlingste eller -kaffe i yndlingskoppen.

 

Læs: Onlineundervisning giver mere fleksibilitet

 

Det er selvfølgelig altid individuelt, om man i sidste ende er til onlineundervisning eller ej, men har man brug for en fleksibel hverdag, så er onlineundervisning et rigtigt godt valg.

 

Læs: "Jeg kan lære dansk over det hele!"