Supervisorer til selvpodning - COVID-19

CLAVIS sprog & kompetence søger supervisorer til at vejlede og støtte vores kursister med at teste sig selv på vores afdelinger i København, Roskilde, Aarhus, Holbæk og Ringsted.

 

I forbindelse med genåbningen skal kursister på sprogcentre teste sig selv inden undervisningens start. Det betyder, at vi har brug for supervisorer til at vejlede og instruere i selvtest, så testen sker på den korrekte måde.

 

Arbejdsopgaverne som supervisor vil bl.a. være at:

  • hjælpe og vejlede skolens kursister i selvtest
  • udføre test hvis der er kursister, der ikke er i stand til at teste sig selv
  • kontrollere COVID-19 testresultater
  • indberette testresultater til sundhedsmyndighederne
  • lettere rengøring af testudstyr samt håndtering af affald.


Der kan komme flere opgaver til efterhånden som myndighederne udsteder nye retningslinjer eller bekendtgørelser.

 

Vi leder efter personer, der:

  • er servicemindede, rolige og stabile
  • udstråler en naturlig autoritet
  • kan kommunikere klart og tydeligt
  • har et godt overblik og kan bevare roen
  • kan følge en instruks nøje og udføre opgaven
  • er fleksibel i forhold til arbejdstiden.

 

Som supervisor får du en grundig oplæring og uddannelse i sikkerhed og brug af værnemidler. Uddannelsen varer en halv dag, og er en kombination af online undervisning og praktisk instruktion.

 

Løn og ansættelse sker efter aftale med Børne- og Undervisningsministeriet sat efter overenskomstaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F).

 

Ansættelsesperiode: Stillingerne er af midlertidig karakter ”begivenhedsansættelser” og varer så længe ordningen er gældende.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

 

Vi ser vi frem til at modtage en kortfattet ansøgning samt CV med billede.

 

Det er vigtigt, at emnefeltet i mailen udfyldes med: ”Supervisor til selvpodning – "afdeling"”

 

Ansøgningen sendes til Rima Kerjié på job@clavis.org.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bettina Nielsen på tlf./e-mail: 31675399/bni@clavis.org. Ønsker yderligere oplysninger omkring ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte drifts- og administrationschef Wissam S Chami: 40905399/wsc@clavis.org