CLAVIS Roskilde søger underviser til FVU Matematik samt FVU Dansk/dansk som andetsprog

 

CLAVIS søger en kompetent og erfaren underviser til FVU Matematik, der tillige har kvalifikationer inden for FVU Dansk og/eller undervisning i dansk som andetsprog.

 

Du vil være tilknyttet vores afdelinger i Roskilde, Holbæk og Ringsted, men undervisningen kan også foregå på virksomheder eller uddannelsesinstitutioner.

 

Vi har undervisning dag, aften, lørdage og online. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og indforstået med vekslende arbejdstider og -steder.

 

Din profil kunne med fordel se således ud:

 

  • Du har uddannelse i FVU Matematik samt indenfor FVU Dansk eller DAV
  • Du har undervisningserfaring i faget FVU Matematik
  • Du har erfaring med undervisning på virksomheder
  • Du er fagligt ambitiøs
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du har interesse for og gerne erfaring med materialeudvikling og tilpasning
  • Du besidder gode kommunikative evner både målrettet kursister, virksomheder og kolleger
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du arbejder systematisk i forbindelse med de administrative opgaver og tilbagemeldinger til kollegaer og sekretariatet
  • Har du herudover erfaring som underviser i dansk som andetsprog eller FVU Dansk vil det være et plus.

 

Derudover er mestring af onlineundervisning en forudsætning for ansættelsen.

 

Du vil få mulighed for at indgå i et fagligt stærkt team med fokus på faglig udvikling, pædagogisk sparring og videndeling.

 

Hvis dine kompetencer matcher ovenstående, og du i øvrigt kan se dig selv i det beskrevne job, ser vi frem til at høre fra dig.

 

Vi tilbyder dig:
En moderne og nytænkende arbejdsplads, der kendetegnes ved arbejdsglæde, engagement og gode sociale relationer.

Løn og pension efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bettina Nielsen på tlf. 3167 5399. Vi ser frem til at modtage din ansøgning bilagt CV med billede samt relevante bilag. Ansøgning skal sendes pr. e-mail til job@clavis.org og skal mærkes i mailens emnefelt ”FVU matematikunderviser til Roskilde”.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 14.11.2021. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

 

Om CLAVIS
CLAVIS er en undervisningsvirksomhed med mere end 35 års erfaring med undervisning inden for bl.a. dansk som andetsprog, FVU, virksomhedskurser m.m. Vi har afdelinger i Roskilde, København, Aarhus, Ringsted og Holbæk og underviser på en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner.