Grundlæggende kompetenceløft indenfor IT og engelsk nu også til ledige

 

I 2020 blev der indgået en politisk aftale om faglig opkvalificering. Det betyder, at FVU Engelsk og FVU Digital (IT), som før kun blev udbudt som virksomhedsrettede forløb, nu også giver ledige mulighed for at få opkvalificeret disse kompetencer. Der er mange grunde til at blive opkvalificeret indenfor både IT og engelsk. I dag kræver mange arbejdsgange og funktioner, at man har et godt kendskab til både engelsk og IT, men det er ikke alle, der er lige godt klædt på til det.

 

Derfor kan opkvalificeringsforløb indenfor FVU (Forberedende Voksenundervisning) være en rigtig god idé. Udover at det vil give stærkere kompetence til den enkelte medarbejder, så er erfaringen også, at selvtilliden og samværet blandt medarbejderne bliver større.

 

Du kan forhøre dig hos din ledelse eller på dit jobcenter om muligheden for et FVU-forløb på CLAVIS

 

Læs mere om aftalen her

 

På CLAVIS tilbyder vi både FVU Engelsk og FVU Digital.

 

Med et opkvalificeringsforløb i FVU Digital bliver du klædt bedre på til den digitale hverdag, som efterhånden findes på alle arbejdspladser. Det kan være, hvordan man indtaster timesedler på computeren, redigerer filer eller finder rundt i diverse Outlook programmer.

 

Læs her hvordan FVU-forløb gav mere selvtillid 

 

Flere og flere arbejdssituationer kræver også, at du kan noget engelsk. Det kan være alt fra betjening af maskiner og dialog med kolleger til kontakt til kunder og samarbejdspartnere. FVU Engelsk gør dig stærkere i at begå dig på engelsk – både i skrift, tale, læsning og skrivning. Ved at blive opkvalificeret vil du automatisk blive mere sikker, når du eksempelvis skal kommunikere på engelsk – både på arbejdet eller privat, hvis du skal hjælpe børnene med lektierne.  Læs mere om et forløb i FVU Engelsk

 

Udover FVU Engelsk og FVU Digital, så tilbyder CLAVIS også FVU Dansk og FVU Matematik. CLAVIS har mange års erfaring i at opkvalificere både ledige og folk i arbejde indenfor både dansk, matematik, engelsk og IT. Vi møder kursisternes udfordringer og skræddersyer undervisningen ud fra de behov, der er. Det kan eksempelvis være, at der undervisning i et specifikt branchesprog, så det er relevant for virksomheden at sende deres medarbejdere på kursus.