Ny ændring i lov om danskuddannelse træder i kraft 1. juli 2022
1. juli er der ændringer på danskuddannelsesområdet. Klippekortsordningen for selvforsørgere ophører.
Hvad betyder det for dig, som allerede er i gang med klippekortet?
- Hvis du er i gang med klip 1-5, og du stadig har danskuddannelsesret, så er du omfattet den nye lovgivning, hvor klippekortet bortfalder.
- Hvis du har opbrugt de 6 klip inden den 1. juli 2022, og selvom du stadig har danskuddannelsesret, så har du ikke længere ret til gratis danskuddannelse.
- Hvis du er i gang med det 6. klip, og det stadig er aktivt efter 1. juli gælder den nye lovgivning.
Herudover gælder følgende regler stadig:
- Danskuddannelsesretten er stadig 5 år.
- Depositumsreglerne gælder stadig.
- I tilfælde af langvarig sygdom kan man stadig få danskuddannelsesretten forlænget.