Sophia: "Jeg kan lide CLAVIS' undervisningsstil og metoder."

Udtale og korrekthed - intensiv begynderundervisning. Sophia Gravenhorst har lært dansk hos CLAVIS på Danskuddannelse 3, modul 1 til 5, og hun afsluttede forløbet hos CLAVIS med Prøve i Dansk 3.

”Jeg fulgte et CLAVIS ALL kursus [audiolingual learning] på modul 1 og 2, og det var virkelig godt. Man arbejder koncentreret med udtale, og man får en rigtig god udtale. Og at kunne arbejde med udtale er særlig vigtigt, når man skal lære dansk. Vi fik tilsendt lydfiler til hver ny lektion, og jeg lyttede til dem fx på vej til arbejde. Jeg kan stadig huske de strukturer og sætninger, vi arbejdede med! På holdet var der en rigtig god stemning; selv om vi nu er færdige med undervisningen, ses jeg stadig med venner fra holdet.


CLAVIS har en god organisation, vi havde bl.a. adgang til at arbejde med computere, til online læring, til at printe på skolen, og man er som kursist ikke i tvivl om noget – man får de nødvendige oplysninger”.