CLAVIS Global

CLAVIS Global er blended learning-danskuddannelse til kursister på DU3. Tilbuddet hører under Danskuddannelserne.

Målgruppe
CLAVIS Global er for dig, der

  • er DU3-kursist
  • har brug for en høj grad af fleksibilitet
  • kan arbejde selvstændigt, disciplineret og struktureret
  • har minimum 12 års skolebaggrund
  • kan læse og forstå instruktioner på engelsk
  • er vant til at arbejde med IT
  • kan og vil investere mindst seks timer om ugen på at lære dansk.


Mål
Tilbuddet er tilrettelagt som blended learning med det mål, at du - på kortest mulig tid og med det bedst mulige resultat - består modulerne og den afsluttende prøve på DU3.

Indhold
På CLAVIS Global vil du få tilbudt:

  • Undervisning i vores lokaler
  • Mulighed for at deltage i undervisningen hjemmefra eller fra din arbejdsplads via live-sessionen på laptop, smartphone eller tablet
  • Mulighed for at streame og se eller gense undervisningen, når det passer dig.

CLAVIS Global giver dig således mulighed for at deltage i undervisningen enten via fysisk tilstedeværelse i klasserummet eller via Global Classroom videokonference. Du har i begge tilfælde mulighed for at gense lektionerne - helt eller delvist.

Kom godt fra start
Før du starter, inviterer vi dig til en visitationssamtale og en test for at finde ud af, hvilket modul du skal starte på. Når du starter hos CLAVIS, vil du modtage al relevant information og vejledning om din danskuddannelse - herunder om den tidsmæssige ramme for din undervisning, om modultest og prøver hos CLAVIS.

Brugerbetaling, depositum og klippekort for selvforsørgere på Danskuddannelserne
Brugerbetaling: Fra 1. juli 2018 bliver der indført en delvis brugerbetaling på 2.000 kr. pr modul for selvforsørgere. Betalingen omfatter ét modul på en af de statsautoriserede danskuddannelser med den dertilhørende modultest eller danskprøve, hvis niveau er relateret til de europæiske standarder.

Depositum: Depositum på 1.250 kr. skal betales inden kursusstart. Det fulde depositum vil – efter ønske - blive tilbagebetalt efter afsluttet modul, eller efter afsluttet danskuddannelse.

Klippekort: Pr. 1. januar 2018 får udenlandske arbejdstagere og studerende tildelt et klippekort med op til 6 klip – et klip pr. modul – se nærmere her

Indbetaling og betingelser

Ønsker du at blive kursist?

Før du starter din danskuddannelse på CLAVIS, inviterer vi dig til en visitationssamtale og en test for at finde ud af, hvilken af de tre danskuddannelser, der er den rigtige for dig, og på hvilket modul du skal starte. Når du starter på CLAVIS, vil du modtage al relevant information og vejledning om din danskuddannelse - herunder om den tidsmæssige ramme for din undervisning, om modultest og prøver osv.