Nyt aftenhold:
Mandag og onsdag kl. 17.00-19.00. Holdstart: Mandag den 2. februar 2026.
Ønsker du at lære dansk hurtigt og effektivt uden at gå på kompromis med udbyttet?
Fast Track online er gratis intensiv Danskuddannelse for nybegyndere, der ønsker det bedste resultat på kortest mulig tid. Undervisningen ligger sen eftermiddag / aften, som passer ind i en travl hverdag. Med Fast Track online kan du færdiggøre Danskuddannelsen på ét år*.
Du starter på begynderniveau sammen med holdet og følger en klar, sammenhængende progression frem mod modultest og afsluttende danskprøve.
Der indgår ikke fast repetition, så hvis du misser en lektion, er det vigtigt at se optagelsen for at kunne fastholde og sikre din sproglige udvikling.
Det er muligt at få adgang til undervisningsmateriale på dit eget modersmål.
*Bemærk: Danskuddannelsen på ét år består af pensum fra modul 1-6 samt modultest. Eksamensdatoer er halvårlige og kan falde udenfor tidsrammen.
Du har ret til gratis Danskuddannelse inden for de første 5 år i Danmark – indenfor denne tidsramme har du 3,5 år til at gennemføre Danskuddannelsen. Læs mere under Hvem kan deltage? herunder.
Vi glæder os til at møde dig på Fast Track online!
At mestre det danske sprog giver dig bedre mulighed for at klare dig i job, i uddannelse og som borger i Danmark.
Danskuddannelsen er opdelt i tre uddannelser DU1, DU2 og DU3, som igen er opdelt i 5-6 moduler. Hvert modul afsluttes med en test og sidste modul med en certificeret Danskprøve. De første moduler har fokus på mundtligt dansk, så du hurtigt kan forstå og tale med fx dine kolleger, studiekammerater eller din læge.
De vigtigste krav for at deltage i gratis danskuddannelse:
Hvis du er usikker på, om du opfylder kravene eller tidsrammen, bedes du kontakte os!
Før du starter inviterer vi dig til en visitationssamtale og en test for at finde ud af, hvilken af de tre danskuddannelser, der er den rigtige for dig, og på hvilket modul du skal starte. Til samtalen vil du også modtage al den information, du behøver om uddannelsens længde, modultest, prøver osv.
Du kan modtage gratis danskundervisning i CLAVIS’ lokaler i Greve samt på uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller online. Undervisningen kan foregå formiddag, eftermiddag, aften og weekend.
Depositum: Depositum på 2.000 kr. skal betales inden kursusstart. Det fulde depositum refunderes, når du gennemfører modulerne med en test inden for en bestemt tidsramme, eller når du tager den afsluttende eksamen – læs mere om regler for refusion af depositum
Inden du starter skal du indbetale depositum – læs mere her Indbetaling og betingelser
Er du ikke længere berettiget til Danskuddannelse, så har du mulighed for selv at betale. Du vil før kursusstart blive opkrævet for et helt forløb. Kontakt din afdeling for at høre mere.