Lær dansk på RUC

Som udenlandsk studerende på RUC kan du gå til danskundervisning hos CLAVIS - på RUC. Undervisningen er målrettet studerende på RUC.

Indhold
Danskuddannelsen (DU3) er opdelt i 6 moduler - i forhold til den Europæiske Referenceramme (ALTE), niveau A1 til C1. Du skal afslutte modul 1-4 med en officiel modultest. Modul 5 afsluttes med en eksamen i maj/juni eller november/december. Modul 6 afsluttes med Studieprøven og er det niveau, som kræves, hvis du ønsker at studere på en dansksproget uddannelse i Danmark.

Undervisning på RUC – et godt mødested
Undervisningen foregår på RUC og bliver en del af dit studieliv. Når du følger undervisningen, får du mulighed for at mødes med andre internationale studerende fra forskellige fag.

CLAVIS itslearning
En del af undervisningen kan du gennemføre online. Hvis du er forhindret i at møde til en undervisningsgang, kan du stadig følge med. På vores online platform "itslearning" kan du træne udtale, grammatik, læsning, lytning og skrivning.

Informationsmøder
CLAVIS holder informationsmøder ved semesterstart samt åbent hus med niveautest på RUC.

Brugerbetaling, depositum og klippekort for selvforsørgere på Danskuddannelserne
Br

Brugerbetaling: Selvforsørgere vil blive opkrævet en brugerbetaling på 2.000 kr. pr modul. Betalingen omfatter ét modul på en af de statsautoriserede danskuddannelser med den dertilhørende modultest eller danskprøve, hvis niveau er relateret til de europæiske standarder.

Depositum: Depositum på 1.250 kr. skal betales inden kursusstart. Det fulde depositum vil – efter ønske - blive tilbagebetalt efter afsluttet modul, eller efter afsluttet danskuddannelse.

Klippekort: Udenlandske arbejdstagere og studerende tildelt et klippekort med op til 6 klip – et klip pr. modul.

 

Inden du starter skal du indbetale både brugerbetaling og depositum - læs mere her Indbetaling og betingelser

 

Kursusstart
Der starter nye hold løbende.

Indbetaling og betingelser

Kontakt
Kursuskoordinator
Lis Ørsted
Mobil: +45 41 73 81 16
E-mail: lom@clavis.org 

Ønsker du at blive kursist?

Før du starter din danskuddannelse på CLAVIS, inviterer vi dig til en visitationssamtale og en test for at finde ud af, hvilken af de tre danskuddannelser, der er den rigtige for dig, og på hvilket modul du skal starte. Når du starter på CLAVIS, vil du modtage al relevant information og vejledning om din danskuddannelse - herunder om den tidsmæssige ramme for din undervisning, om modultest og prøver osv.