Vi tilbyder målrettet danskundervisning i udlandet for sundhedsprofessionelle, før de ankommer til Danmark. Erfaringen viser, at sproglig forberedelse inden ankomst giver det bedste fundament for både den enkelte medarbejder og den fremtidige arbejdsplads.
Vores sprogundervisning er baseret på Content and Language Integrated Learning (CLIL), hvor indlæring af dansk kombineres med autentisk sundhedsfaglig træning.
CLIL betyder, at deltagerne lærer sproget og de faglige kompetencer samtidig i én samlet, integreret proces. I stedet for først at lære dansk og senere sundhedsfaglige færdigheder, undervises begge elementer sammen i én sammenhængende læringsoplevelse.
For internationale kandidater, der skal arbejde i sundhedssektoren, er denne tilgang særligt effektiv, fordi den afspejler virkelige arbejdssituationer. Det dobbelte fokus fremskynder både sprogudviklingen og den faglige kompetence:
Et af vores internationale projekter omfattede undervisning af sygeplejersker i New Delhi over en periode på få måneder med intensiv danskundervisning på 37 timer om ugen. Projektet var en stor succes: Ti år senere bor alle deltagere stadig i Danmark, har etableret familier og bestrider attraktive stillinger.
“Både Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet var meget tilfredse med, at medarbejderne allerede talte sproget ved ankomsten og ikke skulle begynde på danskundervisning efter ankomst.” – Dansklærer fra CLAVIS, Dansk i udlandet, New Delhi
Ifølge underviserne er undervisning af sundhedsprofessionelle i udlandet et meget succesfuldt initiativ, som bør udvides yderligere.
Samarbejde med andre internationale partnere
Ud over vores udenlandske projekter har vi også samarbejde om internationale Erasmus-projekter med partnere i Tyskland. (Iberika Education Group gGmbH), Sverige (SwIdeas AB), Grækenland (SYNERGASIA ENEGON POLITON) og Italien (CESIE), hvilket yderligere styrker vores erfaring inden for grænseoverskridende sundhedsfaglig uddannelse og sprogundervisning.