Go Inclusive er et europæisk projekt, der har til formål at styrke inklusion og mangfoldighed i voksenuddannelse.
Mange voksne kursister oplever barrierer i uddannelse, blandt andet på grund af sprog, kulturforskelle og diskrimination. Go Inclusive arbejder derfor for at gøre undervisningen mere inkluderende ved at give undervisere konkrete værktøjer og viden om inkluderende sprog i praksis.
Projektet udvikler en praktisk håndbog og et kursus for undervisere, som gør dem bedre i stand til at skabe trygge og respektfulde læringsmiljøer. Samtidig opbygges et åbent, digitalt ressource bibliotek med materialer, videoer og eksempler, som kan bruges direkte i undervisningen.
Som en del af projektet gennemføres der research, interviews med erfarne interessenter og pilotforløb, hvor undervisere afprøver nye metoder i praksis. Erfaringerne samles og deles, så de kan komme til gavn for andre undervisere og organisationer i hele Europa.
Go Inclusive bidrager til øget forståelse, bedre undervisningspraksis og stærkere fællesskaber. Projektet er med til at sikre, at alle voksne deltagere mødes med respekt og får lige muligheder for læring og deltagelse.
Go Inclusive er et fælles projekt mellem fem partnere fra fire EU-lande:
Iberika Education Group gGmbH (Tyskland)
IDEC SA (Grækenland)
UNESCO Piraeus & Islands (Grækenland)
FAM Y LIAS Cooperative (Spanien)
CLAVIS sprog og kompetence (Danmark)