FVU Digital er gratis kursus til jeres medarbejdere som skal lære, hvordan IT fungerer, eller blot vil være endnu skarpere til at håndtere en PC eller iPad.
FVU Digital tager udgangspunkt i IT-mæssige arbejdsopgaver og behov. Medarbejderen får en grundlæggende viden omkring de digitale hjælpemidler, der har til rådighed i hverdagen – både på arbejdet og hjemme. Medarbejderen lærer at begå sig på nettet – både hvad angår søgning af relevant viden og sikring af det “digitale privatliv”.
Derudover vil der også være undervisning i kommunikation via de forskellige kommunikationskanaler, der findes på nettet – heriblandt håndtering af mails. Medarbejderen lærer også om it-sikkerhed, brugen af cloudtjenester og får grundlæggende erfaring med programmering.
Generelt kan et forløb i FVU Digital give en større sikkerhed og selvtillid i arbejdet – og smitte af på arbejdsglæden.
Kurset er opdelt i trin, og før kursusstart tester vi deltageren, så vi sikrer det rette undervisningsniveau.
Digital start og tryghed – Lær det digitale fra bunden: smartphone/PC, e-mail og MitID – samt en introduktion til AI, der hjælper dig med at forstå beskeder.
Klar den digitale hverdag – Bliv selvhjulpen digitalt: brug borger.dk, e-Boks og Min Læge og lær at bruge AI til at forstå breve fra det offentlige. Lær at bruge flere digitale opgaver som f.eks. at gemme og redigere filer.
Digital kommunikation og sikkerhed – Lær at bruge det digitale aktivt og sikkert: digitalt samarbejde, kildekritik og brug af AI-chatbots som hjælp til opgaver og sprogstøtte.På dette trin bliver deltagerne rutinerede IT-bruger.
Bliv en Strategisk digital aktør – Arbejd strategisk med det digitale: bliv en kritisk bruger og problemløser med AI til jobsøgning, planlægning og forståelse for data og sikkerhed. Få også en grundlæggende forståelse for og erfaring med programmering.
FVU er gratis for målgruppen. Hvis undervisningen finder sted i arbejdstiden, kan I søge om SVU – Statens Voksenuddannelsesstøtte. Vi hjælper gerne med ansøgningen.
Hvert trin kan afsluttes med en prøve. Hvert trin er 30-60 timer (klokketimer). Der afholdes prøve efter sidste trin, på de andre trin kan man få en bedømmelse.
FVU er for alle over 25 år, der har et dansk CPR-nummer. Er medarbejderen tosproget, skal personen have afsluttet Prøve i Dansk 1, 2, 3 eller være i gang med Danskuddannelse 1 modul 6, Danskuddannelse 2 modul 5-6 eller Danskuddannelse 3 modul 4-5. Medarbejderen kan også have tilegnet sig dansksproglige kompetencer, som svarer til disse niveauer, på anden måde.
Hvis du er under 25 år, er det muligt at deltage, hvis ét af følgende kriterier er opfyldt: